Religious Technology Center Religious Technology Center
Indehaver af varemærkerne DIANETIK og SCIENTOLOGI
Introduktion
Scientologi religionen
Garanten for Scientologis fremtid
Bestyrelsesformanden David Miscavige
Send en rapport til RTC
Forhold der vedrører RTC

Bog Et sensationen var ganske vist en overraskelse for andre, men den udviklede sig til en ren flodbølge for Ron. Her er tallene: 2.000 breve modtaget i maj 1950, derefter 200 hver dag i juni, juli og august – mere end 18.000 breve i alt. Her var bogen, der helt bogstaveligt sendte læserne til Rons dørtrin i Elizabeth, New Jersey, og fyldte hans stue – hvor der kun var ståpladser – og ændrede hans liv på en måde, så det aldrig blev hans eget igen. Faktisk bevirkede strømmen af studerende, at et andet og et tredje hus blev lejet, og at Hubbard Dianetics Research Foundation blev dannet.

Ved slutningen af 1950 havde yderligere 250.000 auditeret deres venner og familie, indtil aviserne endelig skrev følgende: ”Det vil bringe den længe søgte fornuft på banen, som kan tackle problemerne inden for politik, kommunikation og jura – ja næsten alt, hvad mennesket stræber efter – målet for 3.000 års søgen.” Det var kun begyndelsen – Bog Et, 1950!

Der er en parallelhistorie til alt det, jeg lige har fortalt jer, og det er historien om Rons forskning og udvikling. Fordi DMSMH kun var en begyndelse, kunne Rons afslutning på denne bog ikke have været mere rammende: ”For Guds skyld, se at få bygget en bedre bro!”

Bog Et beskrev sindets opbygning og billederne, der er det ”reaktive” sind. Men som Ron sagde, så var det centrale spørgsmål, der stadig skulle besvares: ”Hvem eller hvad ser på billederne?” Hans søgen efter det svar blev Rons umiddelbare forskningsmål.

De første spor kom i sommeren 1950, da pc’er, begyndte at genkalde hændelser fra tidligere liv. Hændelser før dette liv dukkede ikke bare oftere op, men vigtigere endnu: Cases gjorde kun fremskridt, når hændelser fra tidligere liv blev taget op. Som Ron udtrykte det senere: ”Alle ’vidste’, at man kun levede én gang, og slaget, der stod om tidligere død, blokerede for forskning om emnet i omkring 6 mdr., blot fordi alle pc’er, jeg bad om at køre en tidligere død, omgående blev invalideret, og de blev syge af invalideringen.

Jeg vidste ikke, hvorfor det gjorde én så syg. Man kan invalidere et engram. Det bliver man ikke så syg af. Men hvis man invaliderede en tidligere død, uuuhh!”