Religious Technology Center Religious Technology Center
Indehaver af varemærkerne DIANETIK og SCIENTOLOGI
Introduktion
Scientologi religionen
Garanten for Scientologis fremtid
Bestyrelsesformanden David Miscavige
Send en rapport til RTC
Forhold der vedrører RTC
Kontakt

UDDANNELSE

UDDANNELSE

En anden fundamental udøvelse i religionen Scientologi er uddannelse – studiet af principperne i Scientologi. Der findes mange uddannelseskurser i Scientologi religionen, da en person som omtalt kan anvende sandhederne, der er opdaget i Scientologi, til at forbedre tilstande inden for ethvert område af livet. Men de vigtigste uddannelseskurser er dog dem, hvor man lærer at blive en auditor. Dette skyldes, at det overordnede princip i alle kurser er, at Scientologi er en anvendt religiøs filosofi, og al uddannelse lægger stor vægt på anvendelse.

Den brede sti, som scientologen følger gennem auditering og studiet af materialerne i Scientologi, er kendt som Broen. Dette levendegør en ældgammel ide om en rute, der fører over afgrunden mellem menneskets nuværende tilstand og langt højere niveauer af bevidsthed. Broen består af gradvise trin, så fremskridtene forøges trinvist, forudsigeligt og tydeligt.

Der er to sider af denne Bro: på den ene side når man ved at modtage auditering de højeste tilstande af bevidsthed som et åndeligt væsen; på den anden side studerer man Scientologis aksiomer og principper og lærer at blive en auditor, idet man til sidst når de højeste niveauer af færdighed som auditor. Den frihed, der er tilgængelig gennem Scientologi, kræver, at man bevæger sig op ad begge disse veje. For selvom man bliver fri gennem auditering, skal dette sikres gennem viden om, hvordan man forbliver fri. Det at kende de mekanismer, der kan føre til tabet af åndelig frihed, er i sig selv en frihed og anbringer én uden for deres påvirkninger. Når alt kommer til alt udgør Broen en rute fra de laveste tilstande af menneskelig tilværelse til åndelige højder, man hidtil ikke har forestillet sig. I den henseende repræsenterer den en åndelig drøm, der er lige så gammel som mennesket selv.