Mens røgen stadig steg op fra brokkerne, og asken stadig var tyk i luften, var det dominerende ord forvirring. Med udmattede nødhjælpshold, der ikke kørte på andet end adrenalin, og brandmænd, der stadig var tummelumske, samt politi, som havde mistet deres kammerater kun timer tidligere – var førsteprioriteten åbenlys: roligt og effektivt at give hjælp i form af kommunikation og forsyningslinier til uddeling af mad- og drikkevarer, hvilket snart blev refereret til som ”Frihedscaféen”.
Men der var et endnu kraftigere behov – at komme de helte til hjælp, som arbejdede midt i hjertet af menneskelig tragedie og tab. Og efterhånden, som ordet spredtes – begyndte flere og flere Frivillige Hjælpere at ankomme i hundredvis – fra hele Amerikas Forenede Stater og så langt væk fra som Europa, Asien og Australien.
Og det endte ikke der. For traumet strakte sig vidt og bredt. Men der var I ... i skolerne ... i parkerne, på de afsides liggende stationer, og lige midt på gaden, en for en. For de behøvede kun at spørge, så var I der – og ja, så længe det varede.
Og mens disse bestræbelser er kendt vidt og bredt, med anerkendelser der værdsatte indsatsen, så var det næppe enden på historien. Det var i sandhed kun begyndelsen. For det, som betyder noget for en VM, er den hjælp, han bringer.
L. Ron Hubbard beskrev faktisk en Frivillig Hjælper som: ”En, der ikke lukker sine øjne for tilværelsens smerte, ondskab og uretfærdighed.” Og det er derfor, at den historie, I startede, siden 11/9 har gentaget sig over hele verden. I Ungarn og Tjekkiet – da oversvømmelser lammede hele lokalsamfund – arbejdede vore Frivillige Hjælpere både med at reparere digerne og med at komme dem til hjælp, som havde mistet deres hjem og ejendele. Og ligeledes i Moskva, da terrorister angreb et populært operahus, alarmerede pressen borgerne om, at de Frivillige Hjælpere var ved hånden til at give støtte til de traumatiserede. Da steppebrande hærgede i Australien, var der igen Frivillige Hjælpere, som bragte nødhjælp til udmattede brandmænd, som arbejde på to- og treholdsskift, for endelig at få disse brande under kontrol. Og sådan går det – når som helst og hvor som helst, uanset omstændighederne: fra Washington, D.C., og San Diego, til Venezuela, Congo og Taiwan – listen fortsætter.
