For vi fejrer ikke blot et halvt århundrede med Rons teknologi, og før natten er ovre, kan jeg garantere jer, at ordene ”Nyt Årtusinde” vil have en helt ny mening.
Nuvel, tusinde år er næppe et glimt i det større galaktiske drama, for slet ikke at tale om tiden i en thetans eksistens, men i betragtning af, hvor lang tid væsener er gået nedad, og præcis hvilken betydning Scientologi har som det vendepunkt, der kan få det hele til at gå opad igen, så er sidste halvdel af det 20. århundrede en periode, der ikke vil blive glemt.
Men lad os først vurdere de seneste 50 år ud fra udtrykket: ”den hurtigst voksende religion på Jorden.” For selvom der måske er nogle steder, hvor Scientologi endnu ikke er kendt, bliver man nødt til at betragte den reelle substans bag udtrykket. Faktisk stikker denne historie meget dybere. L. Ron Hubbard fandt en tech til at frembringe fuldstændig åndelig frihed. Deri ligger historien, ikke blot om det 20. århundrede, men som en saga om alle tider – før, nu og i fremtiden.
Så lad os i aften se tilbage og undersøge det store overblik. Lad os først gå tilbage til 1950 og se, hvad det virkelig betød at indføre Dianetik og Scientologi i midten af det 20. århundrede.
Historikere ville kalde det ”Usikkerhedens Tid”. Som svar på den 1. Verdenskrig, der tog 37 millioner liv, kom 2. Verdenskrig, der krævede yderligere 55 millioner. Selvom de alle døde under sloganet ”Krigen, der skulle gøre en ende på al krig”, hvad var så den almindeligt anerkendte løsning, som verdens ledere fremførte før Dianetik?
Som de sagde: Hvis man virkelig ønsker at komme af med krig, var der kun én løsning. Lav en større bombe. Psykiaternes rolle i denne strategi var at få den amerikanske offentlighed til at støtte dette system og de enorme skatter, der skulle betale det. Det hele var et led i planen om at holde USA på randen af panik. Det virkede.
Det, som denne moderne inkvisition skabte, beskrives bedst gennem en senators ord: ”Race mod race, parti mod parti, religion mod religion, nabo mod nabo, og børn mod forældre”. Så der er ingen tvivl om, at den kolde krigs sande redskab ikke var A-bomben. Det var terror: at terrorisere befolkningen. Tilsyneladende havde de ingen opposition – ingen stod i vejen. De skulle blot sikre sig, at alle stod på deres lønningsliste.