Sådan var 1950. Større og større bomber. Terror fra den kolde krigs psykiatri. En befolkning i skyggen af paddehatteskyen. Tro ikke andet – det var det verdensbillede der var fremherskende, da L. Ron Hubbard udgav Dianetik.
Når vi samles her på tærsklen til år 2000, og når jeg nævner Bog Et, tænker I måske instinktivt ”en håndbog om auditering”. Men man må ikke glemme verden, som den så ud i 1950, og Bog Ets virkelige formål: udryddelsen af kilden til aberration, der havde bragt planeten i den tilstand, den befandt sig i, i maj 1950. Som bevis på LRH’s formål, så lyt igen til det første afsnit af Dianetik: ”En videnskab om sindet er et mål, som tusinder af generationer har stræbt efter. Manglen på en sådan videnskab har udslettet hære, dynastier og hele civilisationer. Manglen på en sådan viden lagde Rom i ruiner. Mellemøsten svømmer i blod som et levende bevis på behovet for den. Og i våben-arsenalerne ligger der atombomber og venter i håb om at blive brugt, fordi en sådan videnskab ikke har eksisteret.”
Rons opdagelse af det reaktive sind som kilden til menneskets lidelser og auditering som kuren, gav Jordens folk et våben der var langt kraftigere end atombomben. Så hvad betød Dianetik i 1950 for en befolkning, der nervøst så mod himlen efter faldende atomraketter? Ikke blot et lyn fra en klar himmel – Dianetik var et lyn fra selve himmerige!
Deri lå kimen bag ordene ”Bog Et-opsving” og ”græsrodssteppebrand”. Mens branden gik over det centrale USA, skrev aviser i byer som Houston, Texas, dette: ”Boghandlerne var stadig svimle, men dog ikke så meget, at de glemte at bestille flere eksemplarer af den bog, der havde taget læserne med storm.” Hvori lå overraskelsen? Her var en bog uden fin foromtale i New York Times, ingen ”anbefaling” fra autoriteterne, og bogen var endog udgivet af et lille lærebogsforlag – næppe den type bog, der landede på bestsellerlisterne! Og dog solgte Dianetik mere end nogen anden bog.
Men der var noget andet unikt ved Bog Et, og dét skabte virkelig uro på parnasset. Her var en bog, som ikke bare blev læst og så sat op på reolen. Her var en bog, der udgjorde gnisten til en storm af aktivitet i nationen. Folk læste ikke bare – de handlede.
